Elledevej 59, 4400 Kalundborg vilbehald@ka-net.dk

Historier fra sognet

Noget om  Raklevdegnen  -Jens Waldemar Borchsenius .

 

 

I skøde – og panteprotokollen for Arts herred har jeg fundet nogle oplysninger om denne degn udi Raklev sogn omkring årtusindskiftet mellem 18 og 1900 – tallet.

  Det fik mig til at fundere over, hvordan denne lærer Borchsenius  har været som lærer og menneske; men det bliver kun til gætteri ud fra de få oplysninger,  det har været muligt at finde frem.

   Han  blev ansat ved Raklev skole i 1899, og ifølge folketællingen i 1801 er hans alder der 26 år, hvoraf det kan uddrages, at han kun har været ca. 23 år ved ansættelsen – en ret ung alder for et sådan embede. Han er gift med Ane Dorte Slangerup, 28 år i 1801, og begge er i 1. ægteskab, så han har ikke måttet ” overtage” formandens kone, som det ofte var skik dengang; men måske mest for præsternes vedkommende.

   Formodentlig er han kun blevet ved Raklev skole i nogle få år, for et notat fortæller    ” at han er forflyttet til Ubby skole”, nok omkring 1805-6.

    Ved giftemålet med Anne Dorte fik han ikke kun en hustru, for med hende fulgte svigermor Maren V. Slangerup, der formodes at være enke; men mandens navn eller stilling kendes ikke. I  afkaldsbreve fra Dortes 2 brødre gengives her det ene.

 

1.marts 1800.

Det er noksom bekendt, at min kære moder Maren salig Slangerup, ikke ejer noget. På hendes gamle dage ville det have været besværligt for hende endog for livets første nødvendigheder, når ikke hendes svigersøn, min kære svoger hr. Borchsenius, sognedegn i Raklev, have påtaget sig denne godhed at forsøde hendes alderdom med god omgang og ophold. Jeg giver derfor hermed, både  med taknemmelighed og fornøjelse, mit afkald, at jeg i ingen måde, ved hvad navn nævnes kan, forlanger nogen arv efter bemeldte min moder, om hun forinden jeg, ved døden skulle afgåe, siden jeg ved, at hun intet ejer, som om hun endog før end jeg ved døden måtte afgåe, udi arv kunne tilfalde mig. Dette mit afkald underskrives af mig i overværlse af 2de vidner, og må tinglæses uden varsel.

Kalundborg den 17. feb, 1800         Hans Slagerup

 

Til vitterlighed    Schalty        –       Monrad.

Brevet kan jo godt få os til at se på Borchsenius som et godt, varmt og næstekærligt menneske, hvad han sikkert også har været, men også de har visse daglige krav og fornødenheder, der skalopfyldes.

    Det kan derfor også godt tænkes at have være lidt økonomisk hårdt for det unge par i starten af ægteskabet, for som det ses af dette korte notat –

 

13 dec. 1800

Jens Waldemar Borchsenius, sognedegn i Raklev låner 89 rdl. I den Geistlige Enke Kasse. Pant i degneboligen.

 

–          så  har han været nødsaget til at låne penge.  Måske er det også derfor, han har været nødt til at holde på sin ret over for bønderne i sognet, når det angik betaling for de afgifter, de skulle erlægge til ham. Eller måske har han været lidt krekilsk og holdt strengt på sine rettigheder. Der er i hvert fald ikke tvivl om, at der har stået en strid blæst omkring den unge lærer, som det også kan udledes af Skøde- og panteprotokollen fra 22. okt. 1803…

 

…” vi underskrevne gårdmænd af Raklev sogn, tilstår herved, efter vor sognepræstes,velærværdige hr. Provst Wedseltoftes ønske, og ved hans mellemhandling, at have forligt den sag som hidentil har været os imellem angående degnerettighed af korntiende og smårædsel,   ( = fjerkræ) således, at  – – –

” Jeg, Jens Valdemar Borchsenius, degn for Raklev menighed , for at undgåe en så skadelig proces og for igen at oprette den gode forståelse der billiggør finde sted imellem os, frafalder al videre søgsmål min formente lovlige degnerettighed angående.””

 

Altså er det nok ikke helt frivilligt, at Borchsenius går med til dette forlig. Der har nok været  lidt pres fra den gode provsts side. Præsten var jo en respekteret og  anset mand i sognet, og han har jo nok gerne set et fredeligt forhold imellem sognet og degnen, og han var jo også degnens foresatte; men med de sidste ord i citatet siges vel alligevel: ” Ja,ja, jeg bøjer mig for fredens skyld; men jeg har ret.”

I næste citat kan man tydelig fornemme den oppiskede stemning, der har været i sognet, og der er vist ingen tvivl om, at sladderen har gået over alt, og lidt er der måske også lagt til, som det jo let kan ske ved sådan en lejlighed.

 

 

…..”vi undertegnede Raklev sogns gårdmænd for os og vore samtlige sognemænd forbinde os hermed til årlig at betale nuværende og tilkommende degne i Raklev, i stedet for den hidentil givne degneløn 2 rdl. 2 mark .. sige to rigsdaler to mark, at hver gård i sognet som ham betales, når den sædvanlige skolefourage til hvert års Mortensdag bliver ydet – heraf da tillige følger at enhver af os lade fare, hvad fortrydelse der i anledning af denne tvist kunne være opkommet, og derfor ingenlunde giver degnen noget afdrag i sit offer, men give ham hvad denne tvist af os og være tjenestetyende i offer nydt haver, og desuden vise ham al velvillighed og tjenestebevisninger, således at vi på begge sider kappes om at overbevise hinanden om vort gode sindelag, og følgelig for eftertiden lade fare alle de påstande og prædentioner som nogen af os måtte formene i anledning af det i denne sag passerte, at kunne give hinanden.

Hvad de i sognet nedlagte gårde angår, som er fire, da følger af sig selv, at degnen ligeledes af disse skal nyde de her bemeldte 2 rdl. 2 m. siger to rigsdaler to mark af hver gård og afgiften derfor udlignes på de af gård og husmændene, der haver disse gårde i besiddelse.

 

    Om man så i sognet har vist Borchsenius al velvillighed og tjenestebevisninger eller har kappes om at vise det gode sindelag, ja, det ved vi ikke; men mon ikke der hos mange har siddet en lille gran af bitterhed tilbage. Det kan nok også tænkes, at det har været med lidt uvilje julegåsen er blevet afgivet til degnen. Måske kan man også her finde grunden til, at ” han er forflyttet til Ubby.

Til degneboligen hører der med vænge, have og gårdsplads omtrent 9 tønder land; men noget af det er ret sandet og med lille bonitet.  Der kan græsses og fodres 3 køer og 6 får årlig, så lidt har der kunnet dyrkes til den daglige husholdning. Men en del af jorden forpagtes væk ifølge …

 

    Arts- og Skippinge herredsret den 16. juni 1804

 

Kontrakt imellem Jens Waldemar Borchsenius, sognedegn til Raklev menighed og præstegårdens husmand Anders Jørgensen, hvorved den første bortforpagter til den sidste den degneboligen tilhørende skolelod, så og 5 tdr. land, som af præstegårdens jorder er skænket  degnen for embedstid, i 6 år fra 1. april 1804 til ultimum 1. april 1810, hvoraf dens 2. og 14. poster lyder således:

2, post:

Forpagteren Anders Jørgensen modtager inventarie sæd, rug 2 tdr., som i afvigte efterår er i jorden nedlagte. Byg 2 tønder. og ærter 4 skæpper., disse varer han igen ved fratrædelsen aflevere rene og gode, således som kyndige mænd derom kan skønne, enten til mig in natura, eller om jeg forlanger rug og ærter i jorden udsåede og forsvarlig behandlede. Bygget derimod leverer han som han samme har modtaget in natura, og jorden til dens udsæd skal være vinterlagt; ligeledes overlades forpagteren til købs min jernbeslagne vogn , med rødmalede beslagne fjælder og bagsmække for 26 rdl, en sort hoppe, 8 år gammel for 22 rdl og en blakket ko 10 år gammel for 11 rdl., der udgør til sammenlagt 59 rdl., hvilke halvtredsindstyve rigdaler og ni forpagteren  ej førend forpagtningsårene er udløbne, skal være pligtig at udbetale mig, ligesom han ej heller af disse penge skal svare nogen årlig rente; men derimod skal forpagteren for denne kapital 59 rdl, som og for inventarie, sæden og alt i øvrigt mig i denne kontrakt årlig tilståede og betingede afgift og arbejde stille mig til sikkerhed og betryggelse i stedet for caution første prioritet og panteret i sin ind- og udboe. Såvel i det han ejer som eyendes vordes. ( kommer til at eje)

14. post.

I stæden for caution for denne forpagtningsafgifts erlæggelse og øvrige i contrakten mentionerede arbejde m.v. til benævnte tider, og til sikkerhed for og betryggelse de i 2. post  omtalte og forpagteren til mig skyldig  værende halvtredsindstyve og ni rigsdaler, pantsætter forpagteren til mig   alle sine ejendele, alt efter her anførte specificationer, nemlig:

 

1 jern bilæggerovn                                                                           8 rdl.

1 rødstribet vadmels overdyne                                                           4 rdl

1 linnet bolsters rødstribet underdyne                                                  5 rdl

1     dito                     dito                                                              3 rdl

1 gl. Sortstribet vadmels underdyne                                                                      3 rdl

4 dito hovedpuder                                                                           2,4 rdl

2 trækkepuder med hvidt vår a´ 5 mark                                              1,4 rdl

2 dito              dito               a´ 5 mark                                            1,4 rdl

1 rødstribet vadmels overdyne                                                           4   rdl

1 sortstribet vadmels underdyne                                                         3 rdl

1 bolsters linned underdyne                                                               3 rdl

3 gl. hovedpuder a´ 3 mark parret                                                     2 rd

2 de par blågarns lagner a´ 3 mark parret                                            1 rdl

1 kobber bryggerskedel på ¼ tdr                                                       5 rdl

1 sort skillet ko, 8 år gammel                                                            14 rdl

1 blakket do, 10 år gammel                                                              11 år

3 stk halvlang rumpede får med grøde a´ 2 mark                                                   6 rdl

1 rødmalet og komplet jernbeslagen vogn med røde

fjeller og bagsmække                                                                    26 rdl

1 sort hoppe med hvide bag ? 8 år gammel                                            22 rdl

Summa 120 rdll

Forestående forpagterens ejendele, som og hvad han måtte eje, eller ejendes volder, pantsætte til mig, J.W. Borchsenius således at jeg deri har første prioritet og panteret, og uden videre lovmål og dom, udi samme, ved at stille det til offentlig auktion kan gøre mig betalt for hvis noget måtte mangle, enten i den årlige afgift og arbejde, eller i ommeldte capitals og inventarium, sæds rigtige erlæggelse til forfaldstiden, hvorfor også denne kontrakts 14. post, på forpagterens regning skal ved Arts og Skippinge herredsret læses og protokolleres.

At denne kontrakt  således på begge sider imellem os er indgået og sluttet, ligesom og at kontraktens 14 post må til tinge læses og protokolleres uden mig Anders Jørgensen dertil at kalde, det bekræftes under vore hænder og segl.

Raklev den 21. marts 1804            Borchsenius               Anders A.I.S  Jørgensen

Med påholden pen.